AfterDawn | Downloads | Diskussionsforum | Nyheder
AfterDawn: Forums

iPhone model

#1
Jeg vil gerne have mig en ny mobil og jeg har tænkt mig at købe en iPhone. Men problemet er bare at jeg ved ikke om jeg skal købe en 4S eller 5S.

Altså, jeg kan bedst lide 4S'eren men den kan nok hurtigt blive sløv efter nogle flere IOS opdateringer. Så jeg ved ikke om jeg skal købe den nyeste eller en 2 år ældre model, det er lidt af et luksus problem...

Bare kom med argumenter for hvad der er bedst at købe og dårligst. Jeg kan som sagt bedst lide 4S'eren. :-)
#2
(Jeg går ud fra at du er interesseret i at købe en hel ny model)

Du kan starte ud med at se en sammenligning af iPhone 5S, iPhone 5C og iPhone 4S her.

iPhone 5S vs. iPhone 4S
iPhone 5S er meget hurtigere, har en større skærm, er lettere, understøtter 4G-LTE og så har den lidt bedre batteritider.

Du skal ikke lade dig narre af at begge telefoner har et 8 megapixel-kamera, for 5S'eren har en større og bedre sensor, der sammen med nye funktioner; som en dobbelt-blitz og den kan tage en masse billeder lige efter hinanden og selv udvælge det mest skarpe, resulterer i betydeligt bedre fotografier end 4S'eren.

iPhone 5S er også tilgængelig med 16, 32 og 64 GB, hvor iPhone 4S kun kan købes med 8 GB.

De mest unikke fordele for iPhone 5S, er at den har en fingertryksaflæser indbygget i Home-knappen, så, hvis du gerne vil have din telefon låst, slipper du nu for at taste en 4-cifret pin-kode, hver eneste gang den skal låses op. iPhone 5S har også en dedikeret bevægelsessensor, hvilket blandt andet vil sige, at telefonen for eksempel kan tracke dine bevægelser, når du er ude og motionere, uden at det suger særlig meget af batteriet.

Sidst men ikke mindst, kan iPhone 5S optage video i 120 FPS, hvilket kan give et utroligt flydende videobillede, eller mere oplagt; slowmotion som demonstreret i denne video:
http://youtu.be/zp1bfNk8KJk?t=1m0s

Det eneste negativ jeg umiddelbart kan sætte en finger på er, at iPhone 5S har et aluminiums bagcover, der er mere modtagelig overfor synlige ridser end iPhone 4S' glasbagside.

Redaktør for Toms Hardware Danmark
#3
Når ja, forresten, iPhone 4S har det gamle USB-stik, mens iPhone 5, 5C og 5S har det såkaldte Lightning-stik, der er mindre. Det samme gælder for nyere iPods og iPads. Det kan derfor give problemer, hvis du i fremtiden vil oplade din iPhone hos en kammerat eller spille musik på et iPod-anlæg. Det er dog muligt, at købe en lille konverter, og på nuværende tidspunkt er der nok flere enheder på markedet, der ud-af-boksen understøtter det gamle stik end det nye, men det ændrer sig nok i løbet af det næste årstid.

Redaktør for Toms Hardware Danmark
#4
Det er nogle gode argumenter du kommer med, men jeg hælder nok mest til 5s, hvis jeg købte 4s'eren ville den nok bare hurtig blive sløv.

Tak for besvarelse. :-)
Denne debattråd er automatisk blevet lukket, da der ikke er blevet oprettet et nyt indlæg indenfor de sidste 600 dage. Hvilket vil sige at du ikke kan tilføje svar eller nye spørgsmål til debattråden.

Hvis du har noget du gerne vil tilføje til dette emne, skriv dit spørgsmål på denne side eller kommenter en ny disskustionstråd.